Ved en højtidelighed forud for generalforsamlingen overrakte fmd Briand Kidmose Andersen og bestmedl Karl Korfits Gistrup Plaketten til Peter Hvid, i borgen Casa Del Renaissance. Peter modtog fuldt fortjent det ærefulde bevis og ser frem til, at der efter coronatiden kan blive lejlighed til at lade flere af byens beboere få et indblik i Borgens herligheder og hemmeligheder. Peter Hvid har ene og alene ud fra en historisk interesse ombygget sit hus til en historisk association inde midt i Gistrup og får landsdækkende opmærksomhed på sit projekt. Selvfølgelig bidrager Gistrup by også til hæderen med tildelingen af plaketten.