Gistrup beboerforeningen | Hospitalet og busforbindelserne til og fra Gistrup.
333
post-template-default,single,single-post,postid-333,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1200,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-16.7,qode-theme-bridge,disabled_footer_bottom,wpb-js-composer js-comp-ver-5.5.2,vc_responsive
 

Hospitalet og busforbindelserne til og fra Gistrup.

Hospitalet og busforbindelserne til og fra Gistrup.

Vi har modtaget flere spørgsmål fra vore medlemmer om fremtidige busforbindelser.

Gistrup Samråd og Beboerforeningen har længe været opmærksom på, hvorledes busbetjeningen i Gistrup vil blive, når der kommer en såkaldt +Bus i Aalborg. Vi protesterede mod letbanen, som helt klart ville medføre forringende forhold for Gistrup. Der ville ikke blive direkte busforbindelse til hospitalet og heller ikke til gymnasiet. +Bus er bare en ”gummihjulsletbane”, som ligeledes vil medføre omstigning for rejsende fra Gistrup.

Vi har holdt møde med hospitalet. Vi har sendt mails til kommunen, men intet nyt.

Vi planlægger at holde møde med alle samråd i den sydøstlige sektor af Aalborg kommune for evt. at finde fælles fodslag i forhold til den fremtidige busbetjening.Vi har følgende krav:Den nuværende busbetjening fra såvel opland som Gistrup by bør ikke forringes.Vore unge skal fortsat kunne køre med bus direkte til gymnasium og andre uddannelsessteder uden at skulle skifte bus.Gode direkte busforbindelser til det nye universitetshospital og universitetet.Direkte busforbindelse til de ambulante funktioner på hospitalet og for besøgende til patienter på hospitalet.Etablering af en veludbygget kollektiv trafikterminal ved det nye Universitetshospital med beskyttede ventemuligheder for ventende passagerer.Vi agter vedholdende at lægge pres for at nå frem til ovst. mål.