03 jun Årets Borger 2022 – Jan Olesen
Jan Olesen modtog onsdag aften prisen som Årets Gistrup Borger, da Gistrup
Beboerforening holdt generalforsamling.
Det var formand Helle Madsen, der overrakte prisen – og hun sagde blandt andet om Jan:
“Der er tale om en person, som via en stor og uegennyttig indsats gør en kæmpe forskel for
andre mennesker i byen. Han interesserer sig for byens ve og vel. Han har øje for rigtig
meget både over og under jorden i byen. Han har øje for vandet og ledningerne og
kloakkerne – og øje for at skabe aktiviteter og fællesskab. Han gør rigtig mange ting og når
bredt ud.
Folk siger om ham, at det er imponerende, at byen betyder så meget for ham.
Jan har været i byen i rigtig mange år. Han har været købmand. Han har været med i LKB.
Han er forretningsfører for Gistrup Vandværk og med i Antenneforeningen. Han er med til at
holde gang i bankocenteret for LKB.
Jan er aktiv i at kommunikere ud til byens borgere.
Han holder os informeret – særligt omkring opgravning i forbindelse med separatkloakering
og deraf følgende trafikale problemer.
Det kendetegner ham, at han sørger for at få sin information ud – og stiller den til rådighed.
Uden at have det som en programerklæring.
Jan er én, der gør tingene – uden at få en hel masse positive tilkendegivelser. Han har ikke
travlt med at fortælle, at han gør det. Han er optaget af, at der skal komme et godt resultat –
mere end at køre sig selv i stilling.
Jan er én, der gør en stor forskel i byen.”